Vi er en familie på 7 der bor i skoven. Vi har 4 hunkatte som vi er meget glade for. De er kælne og afslappende og oven i det, er de fantastiske musefælder.
De er ikke neutraliserede og derfor får vi en del killinger i løbet af året til stor glæde og morskab for os alle sammen.
Dog er det kun for en stund, for vores egen bestand skal ikke øges yderligere, derfor sælger vi vores meget skønne, super tamme og kælne killinger.

Siden her er tænkt til at du kan følge med i hvordan killingerne vokser og evt. lave en aftale om hvilken du vil købe. Du kan så følge den her på bloggen hvor vi jævnligt lægger billeder op.

Det er børnenes katte og på vegne af dem vi handler.

Killingerne sælges når de er 10 uger. De er så helt renlige, har de fået ormekur og en meget kærlig start på livet.

Prisen pr. killing er 100 - :)

Håber du falder for et dejlig kæledyr her på bloggen.

For evt. kontakt brug mail : kattekilling@live.dk

onsdag den 24. august 2011

Silvers killinger


Så blev det Silvers fem-lingers tur til at komme på bloggen. Der er nu ca. 2 uger til de kan flytte hjemmefra og vi skal have fundet nogle familier der rigtig gerne vil have en skøn killing.
De er fem meget forskellige killinger. De ser forskellige ud - men de har også hver sin personlighed, derfor kommer der et billede og en lille beskrivelse af hver.



Den første lille skønhed er Star. Han er en livlig killing, der ofte holder sig lidt alene og leger med sig selv. Han er tillidsfuld og trofast lille størrelse og meget charmerende med sine hvide poter og hvide bryst.



Her kigger lille klumpe op af kurven - en sød lille han. Helt grå og rigtig fint. En sød nysgerrig lille fyr, der gerne vil nusses med :)



Her er det søde Puma - som er tvilling med sin bror tiger. Hun er rigtig sød, lidt tilbageholdende og leger allerhelst med sin bror. En rigtig lille nuserbasse med en flot gangerende pels.



Tiger er en sød lille han som er livlig og gerne leger med sin søster som han passer godt på. Særlig ynder han at daske ud efter et par bare tæer der går forbi  ;) en trofast lille mis med stribet pels og hvide poter samt bryst.



Til sidst er det lille bandit, han er en rigtig lille "røver" og altid på eventyr. Han er mors dreng og er altid den første til at putte sig når mor-Silver dukker op. En lille nysgerrig fyr der kan lide at være hvor der sker noget.


fredag den 12. august 2011

Hopys 3 killinger - Speedy, Dracula og Hope

Så gør jeg forsøget med en blog om vores skønne kattekillinger - de er lige nu mellem 5 og 6 uger og skal lige have en 4-5 uger mere i flokken før vi sælger dem.
Det er nogle super skønne killinger med hver sin charme. 



Her er et kig på Hopys kuld, som iøvrigt er hendes første, det består af 3 små frøkener der er født natten til den 8. juli og er klar til at rejse hjemmefra fra den 16. september.


Hende  her hedder  Speedy og er en lille forsigtig frøken der lige er begyndt at udforske den store verden. Hun er en tillidsfuld lille dame der lader nysgerrighed sejre over frygt. Hun sidder gerne ovenpå min sko når jeg står i køkkenet, hvilket har givet hende nogle mindre flyveture - for endnu er hun så lille så man ikke rigtig mærker hendes ca. 350 gram.


Så er der Dracula  - en lille vovehals af en ung dame, som kun lyder navnet Dracula fordi hun er helt sort og vi først troede hun var en dreng - og ikke fordi hun har voldelige tendenser. Hun er nysgerrig og render gene mellem benene på os når vi går rundt i huset, hun er lynhurtig til at opsøge nye eventyr.


Den sidste i kuldet er Hope - en lille kopi af sin mor. Hun er altid beskidt i hovedet - men det er da også upraktisk med en hvid pels når man er lille... Hun er et lille tuller-hoved og finder altid et lunt sted at putter sig - og holder dig ikke tilbage for at søge ly ved et af de andre kuld - en rigtig charmetrold :)

De er lige kravlet af kassen i den forgange uge og udforsker nysgerrigt den store verden. De er allerede gode til at bruge kattebakken - men mor her sørger også for effektiv pottetræning, hvilket ser ud til at lønne sig.

De bliver snakket og kælet med løbende igennem dagen - de nyder at alle endnu er hjemme på sommerferie - om blot nogle dage er det kun mig der er her i den del af dagtimerne - så må de nøjes med lidt mindre kæl.
Følg dem her på bloggen - der vil jævnligt komme nye billeder op.